søndag den 30. marts 2008

MP3 weekend

Ja så har jeg altså hygget mig lidt med min MP3 - familien vil nok sige lidt for meget. Men nu har jeg fået sat ca. 100 foto ind, som jeg kan se i slide show, fået taget kopi af en lydbog OG HAR FÅET DEN IND I RIGTIG RÆKKEFØLGE ( Tog "kun" 3 timer at finde ud af hvordan man gjorde) og fået foto ind af søde børn som baggrund:-)

Ja så har jeg også lige downlodet en lydbog på dankort, skulle lige se om jeg kunne. Den kostede kun 160 kr. så det gjorde jeg lige:-) Kirsten Thorups Førkrisgstid, den var den eneste, jeg ikke havde læst i udvalget af lydbøger på MP3. Fortalte selvfølgelig ikke der hjemme, at vi har 6-8 eks på hylden på bib:-)

Håber ikke at jeg får lydbogmani, som andre har ludomani - har spekuleret om man kan sagsøge bib for uheldig påvirkning af svage sjæle. Men jeg må tilstå at 23 ting virkelig ramte plet. Jeg håber selvfølgelig, at bib-folkene på Køge køber MANGE mp3 bøger til deres lånere, ellers bestiller jeg dem bare på fjernlån!!!

torsdag den 6. marts 2008

HVORDAN I HEDE HULEN!!#?///¤!!*0+/*#!

Hvordan i alverden får jeg mine foto ind på diasshow - kan godt lave et diasshow, men så bliver det færdiglavet klam fra nettet:-(

SKAL NOK FINDE UD AF DET!!!

lørdag den 19. januar 2008

BLOGGER PÅ FARTEN - 19/1

Du kan også blive blogger via din mobil. Det har jeg ikke prøvet endnu, men det ser nemt ud.

Sådan bliver du mobil-blogger: http://www.blogger.com/mobile-start.g

fredag den 18. januar 2008

NEM MÅDE AT SE KOMMENTARER PÅ - 18/1

Hvis du på en let og overskuelig måde vil se de kommentarer der er tilknyttet et indlæg, så kan du selvfølgelig gå i kommentarer, men så kommer du jo ind på en ny side. Det er godt, hvis du selv vil skrive et indlæg.

Men hvis du bare vil se kommentarerne, så klik på overskriften på indlægget og du kan se dem på blog-forsiden.

Når du så vil have kommentarerne til at forsvinde igen, skal du gå ned til blog-arkiv og klikke på januar 2008 (for os der er startet med 23 ting projektet i uge 3)

DAGEN BYDER PÅ - 18/1

Storm på vej - så pas godt på hinanden:-)
Ellers har den budt på hyben-suppe. Det havde jeg aldrig smagt før, men det smagte godt - Tak for det Lone

Link til vejr-udsigten http://vejret.tv2.dk/

Link til Lone, hvis du vil have opskriften
på hyben-suppe http://blomsterkassen.blogspot.com/

onsdag den 16. januar 2008

SAMLER PÅ SÆTNINGER - 16/1


Dagens aha oplevelse fik jeg allerede i toget på vej til arbejde. Jeg sad og læste i en god krimi og lige pludselig sprang der en sætning op af bogen, som var skyld i at jeg mistede pusten.

Der Stod: Han ville have en ordentlig forklaring som ville velsigne ham med evnen til at tilgive

Jeg må tilstå at jeg samler på sætninger. Jeg er ikke altid god til at få skrevet dem ned, men det gør jeg måske engang.

Sætningen her rummer forståelse og tilgivelse, men også krav om motiv. Ord skaber, nedbryder opmunter, forløser, binder og giver sorg og glæde.

Det er laaanggt fra sådanne filosofiske sætninger jeg samler på. De kan også være sjove, overraskende og bare sådan at man sidder inde med et - okey! sådan kan man jo også opleve det.

Ja - jeg er en stor bogorm

Hilsen
Bettina